Det bedste er friskbagte boller til morgenmad. Duften af nybagt brød breder sig i hele huset, og alle samles om morgenbordet.
Det nemmeste er at tage noget ud af fryseren, og 15 minutter senere er der “friskbagte” boller. Med lidt forberedelse tager det ikke så lang tid, at lave rigtige friskbagte boller om morgenen.
Morgenboller
Det bedste er friskbagte boller til morgenmad. Duften af nybagt brød breder sig i hele huset, og alle samles om morgenbordet.
Ingredienser
- 25 g gær
- 3 dl vand
- 270 g hvedemel
- 140 g grahamsmel eller 3-kornsblanding
- 25 g smør eller margarine
- 25 g sukker
- 1 tsk salt
- birkes, sesam eller lignende til drys
Tilberedning
-
Opløs gæren i vandet der er lunkent
-
Ælt alle ingredienser sammen (10 minutter i køkkenmaskine)
-
Lad det hæve 5 minutter (hvile)
-
Ælt dejen grundigt
-
Lad dejen hæve ca. 20 minutter til dobbelt størrelse
-
Del dejen til 8 boller, eller 4 almindelige og 8 børneboller (4 boller delt i to)
Placer på bageplade, og dæk til med film eller et viskestykke. Sæt bollerne i køleskab til næste morgen. Dejen kan holde 3 dage i køleskab med film på, men bliver en anelse kedelige på tredjedagen (dog alligevel friskbagte).
-
Nu kan du sætte bollerne i køleskab, så er de klar til i morgen tidlig.
Bagning
-
Tag bagepladen med bollerne ud af køleskabet, sæt dem på komfuret (over ovnen), og brug overskudsvarmen til at lune bollerne inden de bages.
Det kan selvfølgelig være et problem i moderne køkkener, hvor kogepladen er ved siden af vasken, og ovnen er oven på eller ved siden af køleskabet i kosteskabet, men så har du også selv været ude om det, så kan overskudsvarmen fra ovnen ikke bruges til noget fornuftigt 🙂
-
Sæt ovnen til 250°
-
Efter ca. 20 minutter sættes bollerne i ovnen, bages i ca. 20 minutter til de er gyldne.
Bages med det samme?
-
Hvis du vil bage bollerne med det samme, skal du stille ovnen på 250° når du har delt bollerne op og sat dem på bagepladen, der hvor de står 20 minutter og hæver.
Derefter skal de i ovnen, ikke i køleskabet
Opskriftsnoter
Hvis køleskabet er indstillet til at være koldere end de sædvanlige 5°, kan det være en fordel at lade bollerne stå lidt længere inden de bages.
Servering og tilbehør
Til morgenboller hører selvfølgelig smør, marmelade og ost.
De kan sagtens klare fuldfede oste, og dem med kulturer der er dyrket, både af typen skimmel og camembert.
Hvis det er en sen frokost, kan de sagtens serveres som brunch, evt. i børnestørrelse, sammen med scramble æg, bacon, pølser og amerikanske pandekager.
Marmeladen der serveres til, kan med fordel være jordbær eller boysenbær, og prøv endelig også med lemon curd, der nærmest er honning med citrus smag. Og så selvfølgelig Nutella, det er ikke til at undvære.
Kan bollerne fryses?
Ja selvfølgelig. Og så er det bare ud af fryseren, ind i ovnen på 175° i 25 minutter, så er de klar. Men vær opmærksom, for hvis du har en hurtig ovn, er det måske nok med 20 minutter!
…
God fornøjelse / bon apetit
Opskrifter på boller
Andre bageopskrifter
- Nemme havregrynsboller der kan være glutenfri
- Opskrifter til jul
- Boller til fødselsdag og fest
- Morgenboller
- Grunddej til boller, flûte og formbrød
Skriv et svar