Dem der gør det vil det, dem der vil det får det aldrig gjort!
Jeg ved ikke, hvor jeg har det fra, det kan være min egen fortolkning af Carpe Diem, men det er i hvert fald en sætning jeg har brugt nogle gange, når jeg har siddet, selvmedlidende og tænkt på at jeg gerne ville have haft gjort dette og hint.
Don´t think, just do it, and fix the bugs afterwords.
Det har mange gange fået givet mig et los i … der hvor det gør mest ondt, og så har jeg fundet tiden til at gøre det jeg gerne ville. Det skal jo ikke hedde sig, at jeg er handlesvag. Det har jeg aldrig været, og det har kostet dyrt, både økonomisk og i parforhold.
Jeg har flere gange brugt tid på at lære noget, hvor jeg virkelig har været på røven, fordi jeg ikke har fået noget for at lære. Men efterfølgende har det altid vist sig, at jeg har skullet bruge det til noget.
Lad mig give et eksempel, fra den virkelige verden.
Exchange specialist
En gang ville jeg gerne have min egen mailserver, for jeg var træt af, at jeg kun kunne læse mail hjemme. Eller at jeg skulle opsætte mailprogram ”rundt omkring” og huske ikke at hente mailen, men blot en kopi. Det var før webmail, og bærbar var ikke noget alle havde. Jeg gik i gang med Microsoft Exchange Server 5,5 bogen. Jeg havde ikke en Exchange server, men fik alligevel læst bogen på 14 dage, frem og tilbage på/fra arbejde. 14 dage senere, ringede en kunde, og spurgte, om det ikke var muligt, at han og hans partner kunne have et system, hvor de kunne se hinandens kalendere. Svaret var selvfølgelig et rungende ”jo, selvfølgelig kan i få det”, og så lavede jeg min første installation for dem, med Exchange.
De 14 dage jeg havde brugt, på at lære noget om Exchange serveren, kunne jeg have brugt, til at lave noget arbejdsrelateret, der gav penge. Men så havde jeg været på bar bund da kunden ringede, og så ville jeg ikke have sagt ja. Det havde været et ”måske”, og jeg ville skulle have haft brugt uanede mængder af tid på at sætte mig ind i det efterfølgende. Og hvordan vil du have det som kunde, hvis din professionelle konsulent siger ”Jeg kan måske gøre det”? – og sådan har jeg mange eksempler på, at skæbnen giver mening.
Og hvad har det med Frankrig at gøre
… spørger du så.
Lækre franske piger
Da jeg var en ung knøs på 15 somre … jeg kan ikke huske det. Men i hvert fald var det noget med, at i folkeskolen kunne jeg have Fransk i 9. klasse, men ikke i 10. så der tog jeg et aftenkursus, vor vores lærer i øvrigt introducerede os for bogen Pappillon. I Gymnasiet havde jeg Fransk i to år, med en meget sød og flot (synes jeg i hvert fald den gang) lærerinde. Dvs. 4 år med Fransk, som jeg har tænkt meget på siden. Jeg fornemmer selv, at jeg er skide god. Jeg kan sige en hel masse, i tankerne. Men selvfølgelig har det vist sig, at a) det du tænker ikke lyder sådan når du siger det, og b) det DU tænker, er ikke noget du kan bruge til en samtale i en skarp situation.
Realismens Fransk kursus
Jeg har dælme lært meget denne sommer. Jeg kan forstå ret meget Fransk, men jeg kan ikke sige andet end Merci og Bon Jour uden det lyder som en tourist, og helt forkert. Det er i hvert fald tydeligt, at de ikke forstår en skid. Men meget spøjst, så snakkede jeg Engelsk til campingmutter, som svarede på Fransk, og hun spurgte om en hel masse (på Fransk), som jeg så svarede på Engelsk. Et godt eksempel på, at du ofte kan forstå mere end du kan tale af fremmedsprog. Lad dem forstå, at du kan høre hvad de siger, og svar på et sprog du forstår. Det er selvfølgelig lidt af et nederlag, jeg ville godt have kunnet snakke Fransk. Men det er også en selverkendelse. Og samtidig en kæmpe sejr, at jeg FORSTÅR ret meget Fransk.
Derfor havnede vi i Frankrig, ikke i en uge, men to en halv uge.
Oprindeligt var det meningen, at vi skulle være væk en uge, og så nå at være tilbage til Noahs fødselsdag, så den kunne holdes med hans mor. Men på turen var der en ”øv altså, kan vi ikke blive længere” og forslaget blev stillet, om at blive længere, og Noah kunne fejrer sin 8 års dag med mor i Prag lidt forsinket. Det gik heldigvis i orden, så vi blev lidt længere.
En barnedrøm
Lige siden gymnasiet, har drømmen om at tage til Frankrig selvfølgelig ligget i baghovedet, men det har aldrig været mig der lissom bestemte rejsemål. Jeg har fulgt med, og har da aldrig fortrudt nogle rejser, for det har været gode rejsemål, med lækre oplevelser. Men nu stod jeg altså, og skulle ikke på camping med vogn, overvejede telt (indtil vi stillede tre op i haven), som blev afløst af hvorfor ikke en bungalow, lejlighed eller en hytte på en campingplads.
Og så tilbage til ”Dem der gør det vil det, og dem der vil det får det aldrig gjort”.
Hvordan kommer man til Frankrig?
I år ville jeg til Frankrig, på den ene eller den anden måde. Jeg har brugt langt over 40 timer på research, og prøvet at undersøge alt muligt. Egentlig skulle det være Barcelona i Spanien, pga. Noah, men når det kun er mig der kører, og også skal have overskud til at tackle to komplet uterlige uromagere, når vi ikke kører (de kan også være søde), må jeg erkende, at vi skal ikke køre mere end 7-8 timer om dagen, for at det kan hænge sammen. Og køre om natten, ville være fedt, lige tage et ryk på 14 timer, men hvem skal så se efter hottentotterne, mens jeg bliver nødt til at sove? Mac D? Eller er der en Ikea med legeafdeling? Det tager ikke meget mere end 30 minutter før de ville kede sig, og så skulle jeg være på igen. Umuligt – var der en stemme der sagde til mig, og jeg lyttede.
Men Frankrig kan vi godt nå. Jeg ville godt kunne tage 12-14 timer første dag, et ophold, og 7-9 timer anden dag. Og så ville vi være der.
Turen går til Frankrig, men hvor?
Den næste ide jeg havde, var syd-øst Frankrig, indtil jeg fandt ud af, at det er jo Cannes og Nice, så det er sikkert pisse dyrt – uden at undersøge det særligt grundigt (men det er det, har jeg fundet ud af). Valget faldt i stedet på syd-vest Frankrig.
Tilfældigt finder jeg via eurocampings Les Sous Bios camping på Isle d’Oleron. Valgt pga. at det er billigt.
Spareferie når gælden skal væk
Jeg har et mål med at blive gældsfri i år, så derfor er mit udgangspunkt at alt skal være så billigt som muligt. Derfor valgte jeg også en VW Up! (dét er en lang historie). Det blev sgu en dyr bil, en god sælger og mine krav til fartpilot og vinterdæk, sendte den 37K over budget (fra 89 til 126).
Jeg kunne få et mobile home til 4000 for en uge, med sidste øjebliks rabat. Alligevel valgte jeg det til 4500, fordi der var lidt mere plads.
Jeg anede intet om, hvor det lå, eller hvordan omgivelserne var. Det vil jeg nok undersøge lidt bedre næste gang. Ikke at det har været en dårlig tur, jeg ville tage den igen, men der er nogle valg der kan træffes bedre, med mere research og viden.
Ved DU hvor Isle d’Oleron ligger? Øen der har Fort Boyard som nabo!
…
Forberedelserne er drømmene, rejsen er målet
Skriv et svar